Mand jer op, Berlingske

”Kvind jer op”, skrev Berlingske i sin leder i fredags. ”Hold jeres kæft” svarede en shitstorm tilbage. For det kan godt være, at intentionen var god og på kvindernes side, som Jesper Beinov fra Berlingske senere prøvede at forklare i Deadline. Men udførelsen var så fordomsfuld, at det var godt og nødvendigt, at foden blev sat hårdt ned på de sociale medier.

Lederen i Berlingske var relateret til, at København i sidste uge husede en international succes af de helt store; Women Deliver konferencen med fokus på kvinders rettigheder og ligestilling i hele verden. 5.500 deltagere; mænd og kvinder. Royale, ministre, erhvervs-, organisationsfolk og aktivister fra hele verden, der alle rejste sig op, da Annie Lennox bad feministerne i salen om at rejse sig.

Kristian Jensen, Bertel Haarder og Mogens Lykketoft holdt glødende ligestillingstaler igen og igen i løbet af ugen. To 13-årige københavnske folkeskoleelever, en dreng og en pige, holdt taler på et Women Delivers Mini-folkemøde i Tivoli, om hvordan kønsstereotyper gør ondt også på børn. De 500 bevægede gæster stod helt stille, hvorefter Bertel Haarder som den næste taler måtte duppe øjnene, inden han gik på scenen og erklære sig som feminist, hvilket naturligt høstede stort bifald.

Måske fordi det var første morgen efter en uge spækket med oplevelser som ovenstående, at lederen i Berlingske virkede som en spand ekstra koldt vand i hovedet. Men når nu den bagvedliggende intention var at bakke kvinderne op, tænker jeg, at det er ekstra vigtigt at bruge tid på, at beskrive hvorfor vejen frem er en anden.

Lederen refererede til Universums undersøgelse blandt mere end 15.000 universitetsstuderende. Og undersøgelsen blev også beskrevet i avisen dagen forinden som; ”stenalderkønsroller hersker stadig på arbejdsmarkedet”. Konklusionen ifølge Berlingske er at;

”Kvinderne ønsker sig meningsfulde job, hvor man har det rart med kollegerne, og hvor der er plads til familielivet, og gerne i den offentlige sektor. Mændene går modsat efter prestige, høj løn og markedssucces i det private.”

I undersøgelsen er det 52% af kvinder og 43% af mændene, der sætter et godt arbejdsklima højt. Når det gælder ”Work Life balance”, altså plads til familielivet, er det vigtigt for 56% af kvinderne og 45% af mændene. Undersøgelsen ryddede også Berlingskes torsdags forside med; kvinder vil det sociale og kreative – forskellen her er, at ”kreativt og dynamisk arbejdsmiljø” er vigtigt for 46% af de mandlige respondenter og 48% for de kvindelige.

Man kunne på ovenstående baggrund også have skrevet en historie om, at de unge mænd og kvinder nærmer sig hinanden i, hvad de finder attraktivt hos en virksomhed.

Konklusion ude af kontekst

Nogle forskelle i præferencer træder dog ganske rigtigt tydeligere frem;

På hvilken måde er det ligestilling, at kvinder skal lave deres præferencer om til mændenes præferencer?

De unge kvindelige studerende vægter meningsfuldhed, formål, virksomhedernes ansvarlighed og etik ca.15 procentpoint højere end de unge mandlige studerende. Og samtidig vægter de unge mandlige studerende; prestige, løn, markedssucces, fremtidige indtjening ca. 15 procentpoints højere end de kvindelige studerende, når de skal vælge virksomhed.

Berlingske’s konklusion er dog mærkeligt ude af kontekst;

”Hvis kvinderne ønsker ligestilling, må de gemme opdragelsen til pæn pige af vejen og indstille sig på at begå sig på et konkurrencepræget arbejdsmarked blandt spidse albuer og skarpe pressefolder, hvor det ikke er en fast del af jobbeskrivelsen, at ledere høster popularitet.”

Men på hvilken måde er det ligestilling, at kvinder skal lave deres præferencer om til mændenes præferencer? Og hvorfor udleder Berlingske, at kvinder ikke kan begå sig blandt spidse albuer og skarpe pressefolder? På hvilken måde er ønsket om at ville sikre meningsfuldhed, overordnede formål virksomhedsansvarlighed synonymt med ”pæne piger” eller ”høste popularitet”.

Hvorfor viderebringer man en udokumenteret forestilling om, at kvinder er mindre villige til at tage upopulære beslutninger end mænd? Hvis vi f.eks. kigger på en fælles referenceramme; vores kvindelige politikere fra Pia Kjærsgaard over Inger Støjberg og Helle Thorning-Schmidt, til Johanne Schmidt Nielsen er der vel ikke nogen, der mener, at de er mindre villige end mænd til at gøre det, de mener, der skal til. Uanset om de høster popularitet på deres holdninger.

Kvinder er modige ledere

Og faktisk dokumenteres dette også gennem international research.

Resultaterne viste, at kvinder var modigere end mænd på alle parametre og i alle sektorer. Både mands- og kvindedominerede sektorer. I de sektorer som er allermest mandsdominerede, er kønsforskellene størst. Og kvindernes mod relativt endnu større.

I april 2016 gennemgik Harward Business Review et omfattende studie, der indbefattede 360 graders evalueringer af 75.000 ledere verden over. Formålet var at teste opfattelsen af, at mænd generelt er mere modige og risikovillige.

Dette forskerteam ville grave dybere og sammenstille mænd og kvinder, når det gjaldt hverdagen som ledere med svære beslutninger, ”toughness” ifht. forandringsprocesser og til at gå hele vejen og gøre det nødvendige for at opnå de ønskede resultater. Konklusionen var tydelig; kvinderne var på alle parametre i gennemsnit lidt modigere end mændene.

Undersøgelsen testede de vigtigste parametre for, om en leder kan opnå resultater i en udfordrende hverdag som leder. Og opstillede et modigheds-indeks baseret på syv parametre:

– Udfordrer vanetænkning

– Skaber en atmosfære af kontinuerlig forbedring

– Gør alt i sin magt for at nå mål

– Får andre til at gå længere, end de troede de kunne

– Giver andre energi til at sætte sig udfordrende mål

– Identificerer hurtigt situationer, hvor forandring er nødvendig

– Har modet til at gennemføre nødvendige ændringer

Resultaterne viste, at kvinder var modigere end mænd på alle parametre og i alle sektorer. Både mands- og kvindedominerede sektorer. I de sektorer som er allermest mandsdominerede, er kønsforskellene størst. Og kvindernes mod relativt endnu større.

At fastholde nedgørende stereotyper som den om “de pæne flinkeskole piger”, er en af de barrierer der står i vejen for kvinders succes.

Fokus på synergi i stedet for ensretning

Vi bliver nødt til at nuancere værdisættelsen og begrebsverdenen om, hvad vi har brug for, for at skabe størst muligt succes.  Det vi pr. tradition anser som mere forretningsorienteret; de såkaldte ”hårde værdier”, de unge mænds præferencer for høj indtjening, prestige og at arbejde i virksomheder med markedssucces, er udtryk for kortsigtede strategier, som vi har brug for med henblik på resultater på den korte bane. Kvinders præferencer for meningsfuldhed, højere etiske standarder og gode relationer kan tilsvarende betragtes som langsigtede strategier, som vi skal bruge for at skabe bæredygtige resultater på den lange bane.

Vi har brug for begge dele for at skabe bæredygtig succes. Vi ved, at de virksomheder, der skaber de bedste resultater og har mest tilfredse medarbejdere er de, der arbejder ud fra et større formål med mere meningsfuldhed og bæredygtigt fokus. Derfor er det absurd, at vi fremstiller kvindernes præferencer som en karrierehindring. Tværtimod er det nødvendigt, at vi i højere grad begynder at se de synergier, vi kan skabe ved at værdsætte de forskellige præferencer og strategier, som kommer til udtryk i Universum-undersøgelsen.  Også med den viden vi har om, at virksomheder med kønsbalance på toppen vinder over de virksomheder uden.

Misforstået råd

Lederen i Berlingske kommer også med et godt råd til kvinderne:

Kagebagning og Bo Bedre-hjem har aldrig været det, der stod i vejen for kvinders karrierer. At være fuldtidsarbejdende forældre er en 24/7 opgave. Også selvom man så aldrig i sit liv bager en speltbolle eller køber en pyntepude.

”Frem for at bruge 25.000 kr. på en designertaske, så spendér pengene på et sommerkursus på Harvard og acceptér, at hjemmet ikke ligner Bo Bedre.”

Udover at eksemplet er ude af proportioner med virkeligheden, så kunne det være interessant at vide, hvorfor Berlingske mener, at kvinderne i særlig grad skal videreuddanne sig. Vi skal have med i vores bevidsthed, at mænd og kvinder i Danmark faktisk er lige godt uddannede og lige kompetente. Men kvinder er på grund af historien og mangel på rollemodeller udfordret i forhold til at føle sig naturligt berettiget til lederstillinger i samme grad som mænd og synes ofte, at de først skal uddanne sig endnu mere. Og tager derfor i forvejen i gennemsnit mere efteruddannelse end mænd.

Så i bedste fald kan man kalde Berlingske råd for tvivlsomt, i værste fald er det medvirkende til at bygge videre på de eksisterende barrierer.

Berlingske har en grundtone af, at kvinder ikke vil karrieren nok; men de unge kvinders topscorer for attraktive virksomheder er: God reference for fremtidig karriere. For mændene topscoreren; Høj fremtidig indtjening. Det er selvfølgelig en forskel, men at gøre kvindernes præference mindre karriereorienteret end mændenes, er der ikke belæg for.

Og Berlingske fortsætter med et velment forsøg på at frisætte kvinderne fra, at de ikke skal tænke dårligt om egne eller andres købekager i stedet for hjemmebag. Vi har altså for meget længe siden passeret hjemmebags-metaforerne, som noget der var værd at tygge på. Kagebagning og Bo Bedre-hjem har aldrig været det, der stod i vejen for kvinders karrierer. At være fuldtidsarbejdende forældre er en 24/7 opgave. Også selvom man så aldrig i sit liv bager en speltbolle eller køber en pyntepude. Og når Berlingske omtaler det, at kvinder gifter sig med mænd, der engagerer sig i deres børn og hjem på lige fod med kvinder, som; ”at gifte sig nedad” fremmer det næppe mændenes motivation for ligestilling i hjemmet.

Stort potentiale for værdiskabelse

Var der en pointe fra ”Women Deliver”-konferencen, der blev gentaget igen og igen, så var det, at det kræver en indsats fra både mænd og kvinder, hvis vi skal opnå ligestilling.

Både etikken og business-casen er jo klar for ligestilling, så nu er det bare mod til at skabe de nødvendige forandringer der skal til.

Fordelene ved at have bedre kønsbalance i ledelse er veldokumenterede på alle niveauer. Den store McKinsey-analyse der er blevet refereret til i ugens løb, peger på, at vi alene i Danmark kan skabe værdi med op mod 167 milliarder kroner om året ved ligestillingsmæssigt at komme på niveau med et land som Island, der lige nu ligger på førstepladsen i Norden i forhold til ligestilling.

Danmark er faldet ud af den nordiske liga, når det kommer til ligestilling generelt, fra en 5. plads helt ned til en 14. plads. Og når det kommer til kvinder i ledelse, ligger vi helt nede på 81. plads ud af 142 lande. Begge placeringer er fra World Economic Forum’s årlige globale ligestillings analyse. Lige nu går det den forkerte vej – og det bør få alarmklokkerne til at ringe. Og alle festtalerne fra ugens løb til at blive omsat til handling.

Nu fik vi så Berlingskes bud på, hvad de synes, kvinder skal gøre mere og mindre af. Jeg ser frem til at læse om alt det, Berlingske synes mænd skal gøre for, at vi kan opnå ligestilling og ikke fortsat rasle ned af alle internationale rankings.

Mangel på ligestilling er et fælles problem, ikke kvindernes problem eller et problem med kvinder. Til gengæld vil alle også vinde, når vi når i mål. Både etikken og business-casen er jo klar for ligestilling, så nu er det bare mod til at skabe de nødvendige forandringer der skal til.

Mand jer op, Berlingske.

 

  • Gerd Pallesen

    Det er ikke nødvendigt at modsige kvinder, det sørger de selv for.

  • Erik Jørgensen

    Kvinder er hverken værre eller bedre ledere end mænd. Det er i snit nøjagtig det samme.

    Resten er personlige til og dermed også fravalg.

  • Tinna C Nielsen

    Tak Marianne for dit værdifulde bidrag til at nuancere de stereotype forforståelser om mænd og kvinders præferencer. Lad os nu komme videre og få fordelene ud af de forskelle!