Derfor er mangel på ligestilling dyrt for Danmark

Forestil dig, at der fandtes en metode, hvormed Danmark kunne forbedre sit bruttonationalprodukt med 9 procent eller 167 mia. kr. om året. At den samme metode kunne forbedre medarbejdertilfredshed, motivation, innovation, ledelse og bundlinjen signifikant i vores virksomheder.

Værd at undersøge nærmere? Det vil de fleste formentlig nikke ja til.

Det, som vi selv har forsømt, nemlig at fremstille økonomiske scenarier for ligestillingen i Danmark, har McKinsey til gengæld gjort på globalt plan. Og konsulenthuset kommer med vigtige oplæg til Danmark serveret på en sølvbakke.

En af erhvervslivets mest betroede strategiske rådgivere, McKinsey Global Institute, er netop kommet med en omfattende global analyse, der slår fast, at der på både nationalt og globalt plan ligger et uforløst økonomisk potentiale af historiske dimensioner i at fremme ligestilling mellem kønnene.

I rapporten; ”The power of parity: How advancing women’s equality can add 12 trillion dollars to global growth” (Styrken ved ligestilling; Hvordan fremme af kvinders ligestilling kan tilføre 12 billioner dollars til den globale vækst”) gør McKinsey status over ligestillingens aktuelle tilstand og økonomiske potentiale i verden.

Rapporten er den mest omfattende af sin art til dato, idet de undersøgte lande er hjemsted for 93 procent af verdens kvinder og repræsenterer 97 procent af det globale ”bruttonationalprodukt” (GDP). Rapporten leverer over 150 sider en dybtgående analyse af ligestillingens tilstand, globalt og på regionale/nationale niveauer. Derudover det økonomiske potentiale der ligger, hvis vi formår at skabe en mere ligestillet verden mellem mænd og kvinder. Således kommer rapporten med bud på, hvordan vi kan skabe verdens næste bølge af ”inclusive growth”, hvor ligestilling er løftestangen for en ny inkluderende vækst i verden.

Rapporten angiver 75 mulige interventioner, der ville ændre verden til det bedre for alle. Og oven i købet give os en økonomisk gevinst.

Formålet med rapporten er at få politikere og erhvervsledere til at forstå de kræfter, der kan drive, transformere og skabe ny bæredygtig fremdrift i den globale økonomi. Det, som vi selv har forsømt, nemlig at fremstille økonomiske scenarier for ligestillingen i Danmark, har McKinsey til gengæld gjort på globalt plan. Og konsulenthuset kommer med vigtige oplæg til Danmark serveret på en sølvbakke.

Astronomisk potentiale

McKinsey påpeger, at vi i et “fuld-potentiale”scenarium, hvor kvinder deltager i økonomien på lige fod med mænd og generelt får samme muligheder som mænd, vil kunne øge det årlige globale GDP (globalt BNP) med helt op til 28 billioner dollars svarende til 26 % i 2025.

Denne forøgelse er på størrelse med den nuværende amerikanske og kinesiske økonomi lagt sammen. McKinsey påpeger selv, at et ”fuld skala scenarium på ligestilling” er et tankeeksperiment og et fjernt mål på grund af kompleksiteten. Men understreger samtidig, at det er et tankeeksperiment, der er værd at stræbe efter.

Til gengæld tilbyder analysen et mere realistisk scenarium, der er muligt indenfor en ti års horisont. Her handler det om, at alle lande følger et mål, hvor hver især matcher resultaterne i det af deres nabolande, der er længst fremme. Hvis det skete, ville forbedringen blive 12 billioner dollars i 2025. Det svarer til størrelsen af Japans, Tysklands og Storbritanniens nuværende bruttonationalprodukter lagt sammen.

Svimlende summer og positive scenarier indenfor en rækkevidde af 10 år.

Hvis vi zoomer ind på Vesteuropa, rummer McKinsey’s ligestillingsscenarier en mulighed for at løfte vores økonomi med 9 % af BNP. Hvis vi antager, at det scenarie gør sig gældende for Danmark, vil vi kunne løfte vores BNP med 167 mia. kr. ved ligestillingsmæssigt at komme på niveau med Island, som pt er de bedste i klassen.

Den projicerede nationaløkonomiske gevinst ved øget ligestilling kommer fra et sæt af komplekse vækst-faktorer, hvis sammensætning varierer med udviklingsniveauet af den enkelte økonomi og karakteren af den nationale ulighed. Blandt faktorerne er forøget arbejdsstyrke, forbedret arbejdsdeling, kompetence og talentløft, fjernelse af vækst-hæmmere og empirisk påviste positive effekter ved øget diversitet, især på ledelsesniveauer.

Store danske udfordringer på ligestillingsniveauerne

I alt 15 indikatorer/temaer for ligestilling, som er de ”knapper”, man skal skrue på for at få den tilsigtede effekt. For Vesteuropa peger undersøgelsen på, at vi har store både udfordringer og muligheder, i det der betegnes som ”blocked economic potential”. I Vesteuropa er det især kønsbalancer på ledelsesniveauerne. Her ligger Danmark i kategorien; ”Ekstrem høj grad af ulighed”. En anden blokering er sikring af ligeløn mellem mænd og kvinder hvor Danmark får prædikatet ”høj ulighed”.

Sammenhængen mellem mere lighed i ledelse og bedre performance i erhvervslivet er velunderbygget gennem en lang række studier. I en analyse af 353 globale virksomheder konkluderede konsulenthuset Catalyst i 2004, at de virksomheder, som opnåede de bedste resultater, var gruppen af virksomheder med den højeste andel af kvinder i deres toplederteams.

Vi burde efter min mening for længst have fundet nationens helt store lommeregner frem, og Claus Hjort Frederiksen og embedsmændene i både Finansministeriet og Erhvervsministeriet burde have fordybet sig i ligestillingspotentialet, men i stedet synes projektet politisk hjemløst.

McKinsey fandt præcis som the Catalyst, at virksomheder, der havde den største kvindelige repræsentation på bestyrelses-og toplederniveauer, også var de virksomheder der performede bedst. Senere påviste McKinsey, at virksomheder med tre eller flere kvinder i topledelsen scorede højere på samtlige 9 indikatorer for bedre performance, samt på bundlinjen.

Credit Suisse Research fulgte 2.400 virksomheder globalt over en seksårs periode fra 2005 og frem og påviste, at det uden tvivl ville have været bedst at investere i de virksomheder med 3 eller flere kvindelige medlemmer i bestyrelserne sammenlignet med virksomhederne uden kvinder i bestyrelsen. Endeligt fandt et studie af 215 globale virksomheder og deres udvikling over 19 år, at virksomheder, der havde forfremmet kvinder til de højere toplederstillinger, havde 18-69 % højere profitabilitet.

Scenarierne på organisationsplan har været tilgængelige i mere end 10 år. Og rummer rigeligt med økonomiske incitamenter til, at ligestilling burde være en prioritet for enhver, der ønsker at skabe bedre resultater med de eksisterende ressourcer.

Vi burde efter min mening for længst have fundet nationens helt store lommeregner frem, og Claus Hjort Frederiksen og embedsmændene i både Finansministeriet og Erhvervsministeriet burde have fordybet sig i ligestillingspotentialet, men i stedet synes projektet politisk hjemløst. Eller, som Politiken skrev i en invitation til debat med ligestillingsordførerne i sidste måned, ”Hvad sker der for ligestillingen?”  ”… på Christiansborg er der stille. Den forrige regering og nye opposition er blevet kritiseret for ikke at gøre nok, mens Venstres regeringsgrundlag ikke nævner ligestilling med et ord.”.

Meget rammende beskrivelse og meget ærgerligt.

Som McKinsey-rapporten slår fast, så skal der skabes en bred vifte af tiltag på tværs af nationale, politiske og organisatoriske grænser for at lykkes. Det kræver et godt samarbejde mellem politiske, private, offentlige og frivillige organisationer. Det har vi heldigvis gode traditioner for. Forhåbentligt kan McKinsey’s bidrag nu være med til at åbne øjnene og motivere viljen til handling.

Note: Researchen bag rapporten er blevet til i samarbejde med Den Internationale Valutafond,
International Finance Corporation og Det Internationale Center for Research om Kvinder og bygger på data fra World Values Survey, OECD, FN, WEF, ILO og EU. Dertil kommer hundredevis af private og offentlige organisationer og virksomheder, og tæt på 300 øvrige kildematerialer. McKinsey Global Institute har længe har leveret en lang række dybdegående analyser af ligestilling mellem kønnene. Rapporten bygger således ovenpå McKinsey’s mangeårige interesse i samspillet mellem kvinders vilkår og de økonomiske og erhvervsmæssige muligheder og sammenhænge. Den giver indsigt i mulige interventioner og best practice initiativer fra hele verden.

5 responses to “Derfor er mangel på ligestilling dyrt for Danmark

  1. Begrundelsen for at progressive analyser sjældent bliver overvejet, især politisk, er at sådanne analyser ligger ud over det daglige vanemæssige . Det er måske ikke megen trøst overfor kvinders undervurdering, at der er 30 andre områder hvor man heller ikke gider tænke, men sådan er det bare. Prøv bare at tænke på det superimage som Danmark har haft på det grønne område internationalt. Hvad mener folk der arbejder med marketing om regeringens sænkning af dette image? En primitiv besparelse lige nu på 100 kr., men et tab på 100 milliarder over sigt. Som altid svigter evnen til at tænke i sammenhænge og tænke uden for boksen. Hvem gider iøvrigt at interesserer sig for Cowi´s analyser af at man kan spare et svimlende milliardbeløb om året i Danmark ved at tjekke arbejdsmiljøet? Det er jo et regulært kedeligt emne og kræver kompliceret tænkning. Politikere kan kun lide at vrøvle løs om “arbejdsudbuddet” og tale om de gammeldags primitive fjendebilleder, hvor de lavtlønnede er skyld i alting. Finanskrisen blev ellers skabt af en særdeles rig del af det Amerikanske erhvervsliv og er den største finanskrise man også i Danmark har set i moderne tid. Er der nogen der kan huske noget om diverse bankpakker, der skulle sikre bankers overlevelse? Man skulle ikke tro at den blå blok ved at der har været en finanskrise der kostede titusinder af danske jobs. Og ingen af dem der blev fyret kunne lide det! I den brogede flok af firmaer jeg har været igennem, har jeg aldrig mødt nogen der kunne lide tabet af jobbet, hvad enten det var rengøringsassistenter eller direktører. Jeg tror at vi skal have skabt en erhvervsvenlig gul blok der har plads til lidt Mozart og positive visioner.

  2. Jeg mener vi skal tale om ligestilling mellem mennesker i stedet for at tale om ligestilling mellem kvinder og mænd.

  3. Jeg finder denne artikel skrevet med et stærkt bekræftelsesbias.
    Antagelsen om en 9% BNP forøgelse i Danmark må vel ærligt talt være et stretch. Selvom der naturligt er indikatorer hvor Danmark underperformer, er vi på mange klart førerne.
    WEF publiceret bl.a. for nyligt en analyse hvori det fremgår at kvinder som befolkningsgruppe nu står for en større procentdel af BNP end mænd.
    Det kan godt være at kvinder mangler i lederpositioner, men de mangler ligeledes i de allermest udsatte grupper – et umiskendeligt og oftest udeladt faktum i ligestillingsdebatten.
    I stedet for at fokusere på at rykke de kvinder fra middel-socialklasser op i den øvre stratosfære burde alt debatten fokusere på manglen på ligestilling i de grupper der faktisk lider under det – kriminelle, misbrugere, selvmordstruede (da dødeligheden er markant højere for mænd), deprimerede og sikkert alskens andre sørgelig mandedominerede statistikker.
    Det er så trættende at høre på dette spøgelse af et kvindeligt ligestillingsproblem. Med tålmodighed ville man nemt kunne se at en minimum 60/40 (f/m) kønsfordeling vil føre til en kønsmæssig skævvreden dividende når denne indtræffer om 20 år. Og der vil en omstilling ligeledes tage 20 år at indfører.

Skriv et svar til povl Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *