Ligestilling 2015: To skridt frem og et tilbage

Den 4. november i år trådte Justin Trudeau til som nyvalgt premierminister for Canada, og præsenterede sit kabinet. På spørgsmålet om hvorfor det havde været vigtigt for ham at have en 50/50 kønsbalanceret sammensætning i kabinettet lød svaret ”Because it is 2015”. Det befriende, ikoniske svar løb igennem de sociale medier globale netværk og nyhedsmedier i en begejstret strøm.

I Iran nægtede Teherans symfoniorkesters leder, Ali Rahbari at spille en planlagt koncert, fordi de kvindelige medlemmer af orkestret blev nægtet adgang til scenen. Hans udmelding var klar og tydelig; ”Enten spiller vi alle sammen, eller også er der ingen der spiller”.

Og efter at anføreren for Irans landshold i (kvinde)fodbold måtte blive hjemme fra en turnering i Malaysia, fordi hendes mand forbød hende at rejse, bredte kampagnen ”It’s men’s turn” sig. Under hashtag’et #itsmensturn angav progressive, iranske mænd de rettigheder, de ville give tilbage til kvinder og delte dem på de sociale medier.

I USA har præsident Barack Obama i år benyttet 95-året for kvinders valgret til at indføre en ”Women’s Equality Day”. I hans proklamation understregede han, at i alt fra virksomheder til verdensfred er kvinder vitale for vores velstand og sikkerhed. Men samtidig med, at vi fejrer fremskridtet, må vi genopdage, at ligestillingsarbejdet langtfra er færdiggjort; “There is still more work to do and more doors of opportunity to open”.

De feministiske mænd træder frem

Jeg havde i starten af måneden det privilegium at være inviteret til to markante Nordiske ligestillingskonferencer; først “Tipping point” i Sverige, blandt andet med deltagelse af tidligere svenske Finansmarkedsminister; Peter Norman samt Ulf Ewaldsson, medlem af koncernledelsen i Ericsson; Begge fortalte under debatten, at de brændende ønskede, at vi kunne opnå en bedre ligestilling mellem kønnene, og om hvordan de havde valgt at bidrage til dette i deres arbejde.

Derefter en konference i Oslo om, hvordan mænd i højere grad kan involveres i arbejdet for kønsligestilling. Her deltog bl.a. Thorvald Stoltenberg, Jonas Gahr Støre og Kjell Magne Bondevik som paneldeltagere. Det var altså tre tidligere udenrigsministre (sidstnævnte endda tidligere statsminister), der alle – ligeså engagerede som de to ovennævnte svenske mænd – erklærede sig som feminister og understregede, at ligestilling grundlæggende er et spørgsmål om menneskerettigheder, demokrati og etik.

På begge konferencer var der stor enighed om, at vi ikke vil opleve den nødvendige vækst, sammenhængskraft og fred i verden uden øget ligestilling. Og det er en nødvendighed, at mændene tager deres del af ansvaret for at skabe forandringerne.

Og det er en nødvendighed, at mændene tager deres del af ansvaret for at skabe forandringerne.

100 års fejring – og et skridt tilbage

I Danmark var 2015 bl.a. året, hvor vi fejrede 100-året for kvindernes valgret. Dronning Margrethe og Dansk Kvindesamfund stod på samme scene og fejrede begivenheden foran Christiansborg, og vi blev mindet om de kampe, kvinder og mænd gennem tiden har kæmpet på vores vegne, og som har bragt os hertil, hvor vi er i dag.

Men 2015 blev desværre samtidig året, hvor det gik tilbage for Danmark ligestillingsmæssigt. Hvor vi ser fremgang i ligestilling og tydelige markeringer fra statsoverhoveder og beslutningstagere i andre lande, som nævnt ovenfor, så er Danmark i år i stedet gået et skridt tilbage. Eksempelvis blev vi præsenteret for dokumenteret chikane af kvinder, der deltager i den offentlige debat, dokumenteret sexisme i offentlige rum og forringelse af muligheden for at lave nationale ligelønsstatistikker.

Vi røg ud af den Nordiske ligas top 5 placering for ligestilling på World Economic Forums årlige Gender Gap-analyse og helt ned på en 14. plads. På parameteret ’Kvinders deltagelse på ledelsesniveau’ gik det ligeledes tilbage fra vores 72. plads til en 81. plads i samme analyse.

En af ligestillingens værste fjender i Danmark er vores forestilling om, at vi er i mål. Men fremskridt og udvikling er desværre ikke automatisk konstante. Man kan ikke bare forestille sig en lineær kurve med en positiv koefficient og regne med, at toget kører fremad, når det først er sat på sporet.

En af ligestillingens værste fjender i Danmark er vores forestilling om, at vi er i mål.

For nyligt mødtes jeg med en af verdens førende forskere og oplægsholdere indenfor mænd og ligestilling; den amerikanske sociolog og professor, Michael Kimmel. Han undrede sig over, hvad der var sket for Danmark, siden vi gik tilbage ligestillingsmæssigt på WEF-rankingen for 2015, og skuffer i forhold til det potentiale vi har. Selv gav han det overordnede svar ”Det ligger i ligestillingsarbejdets natur, at det altid er gået to skridt frem og så et tilbage. Man bliver nødt til at kæmpe hele tiden;”If you relax you fall”. Og der bliver nødt til at være flere mænd engageret i ligestillingssagen”.

Desværre er det stadig ikke alle mænd, der ser ligestilling som en sag, der berører dem i lige så høj grad, som det berører kvinder, så hvordan skal de blive mere engagerede?

“De fleste mænd lever i en verden, hvor de er totalt blinde overfor de privilegier, de nyder og har nydt igennem historien. Samtidig ser de ligestilling som et nulsumsspil. Det som den ene vinder, må den anden spiller nødvendigvis tabe. Det giver en mere eller mindre bevidst indbygget modstand. Men det de skal forstå er, at med ligestilling vinder alle; vores børn, vores parforhold, virksomhederne, samfundet, verden”, fortalte Michael Kimmel mig.

Det ligger i ligestillingsarbejdets natur, at det altid er gået to skridt frem og så et tilbage. Man bliver nødt til at kæmpe hele tiden;”If you relax you fall.

Vi kan alle biddrage til forandring

At engagere sig i arbejdet med ligestilling handler både om at melde tydeligt ud og vise, at det er den retning man ønsker og arbejder for. Men også at tage klart afstand når man oplever mennesker blive nedgjort eller forskelsbehandlet, at være ”Bystander”.

Mine eksempler i starten fra Teherans symfoniorkesters leder, Canada’s Justin Trudeau, ægtemænd i Iran og vores nordiske politiske ledere og erhvervsfolk var alle mænd, der med overbevisning viste deres opbakning til ligestilling i 2015 eller var ”Bystanders” med klasse, der stillede sig på kvindernes side og tog klart afstand fra diskrimination.

Lad os blive inspireret af dem og af de andre, der også markerer sig i hverdagen. Heldigvis findes eksemplerne på mænd der melder klart ud og stiller op for at fremme ligestilling også i Danmark,

Jeg håber også, at du vil lade dig inspirere af mine henvisninger til litteratur, Ted Talks, businessnetværk med mere nedenfor.

Det er svært som fremsynet leder at være med til at bryde ”glasloftet” eller fjerne andre barrierer for ligestilling i erhvervslivet, hvis vi ikke forstår de dynamikker, der er med til at skabe barriererne.

Ligestillingsudfordringerne for virksomheder er en del af et større strukturelt og kulturelt paradigme, som vi alt andet lige, er nødt til i det mindste at forstå, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at udnytte det potentiale, der ligger for fødderne af os.

Vi er nødt til alle sammen at løfte ansvaret for, at forandringen fortsætter som udvikling og fremskridt og ikke som tilbagegang. Og også i Danmark er der brug for at følge Barack Obamas opfordring; og genopdage, at ligestillingsarbejdet langtfra er færdiggjort.

Så spring ind i det nye år med modet til at udforske og øge din opmærksomhed på alle de synlige og flytbare, men også de mere ubevidste barrierer, der står i vejen for ligestilling.

Vær nysgerrig og undersøg, hvad du i din hverdag helt konkret kan gøre for ikke selv at blive en af barrierene, men i stedet tager aktiv del i at skrive et nyt stykke dansk ligestillingshistorie i 2016, som vores efterkommere kan fejre i fremtiden.

”There is still work to do”.

Godt nytår!

Inspiration til mænds rolle og muligheder for at tage ansvar i ligestillingsarbejdet:

Lektor og kønsdebattør Henrik Marstal, udgav i 2015 ”Breve fra en Kønsforræder”, hvor han indsigtsfuldt skriver ni ”breve” direkte til mænd, (og andre interesserede) om de centrale problematikker omkring mænds rolle og ansvar i udviklingen af ligestilling. Læs den.

Se Ted Talks og læs artikler af Michael Kimmel her: http://www.michaelkimmel.com/

Eller følg Catalyst initiativ: ”Men Advocating Real Change” MARC her: http://onthemarc.org/home, med masser af inspiration til hvordan mænd kan tage ansvar og del i ligestillingsarbejdet i virksomheder og samfund.

 

 

 

4 responses to “Ligestilling 2015: To skridt frem og et tilbage

  1. Lad os sætte kønnene fri til at være forskellige og lad os så hjælpe hinanden med at erkende de usynlige uretfærdigheder – altså mangel på lige muligheder. Unge under 25 år sagde i en undersøgelse på kvindernes kampdag, at den største ulighed i Danmark er mandens mulighed for at være jævnbyrdig forælder ved skilsmisse. Heldigvis finder mange eksportere gode løsninger, men hvorfor er de unge, som man kunne kalde skilsmisse-generationens børn så sikre i deres vurdering? Familie-brud og forælder-tab for hver 6. barn i Danmark er en af vor tids største trusler mod vores kultur. Ligestilling bør genfortolkes ud fra spændvidden frihed og næstekærlighed – så kan ligeværd mellem kønnene vokse meget mere endnu!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *