Uden vilje, ingen vej: Dansk tilbagegang i globalt ligestillingsindeks

Danmark er rykket tilbage på World Economic Forums global gender ranking, når det handler om kvinder i ledende positioner. Fra vores 78. plads sidste år til en 80. plads i år.

Samtidig er det, for første gang siden rapporten begyndte at komme i 2006, generelt gået tilbage for ligestilling i verden. Det sætter dermed en tyk streg under, at ligestilling ikke er noget, vi skal regne med, kommer af sig selv.

Til gengæld er det svært at se, hvilket ”wake up call” der skal til, for at vi for alvor beslutter os for at vende udviklingen, både i verden, men også i Danmark.

Når det gælder kønsbalancerede ledelser, er den positive effekt så veldokumenteret, at vi for længst burde have kanaliseret strategisk fokus og beslutningskompetence ind i ligestillingsinitiativer både politisk og i vores organisationer.

I sommeren 2017 kom endnu en af disse undersøgelser, denne gang fra Nordea. I en analyse af 11.000 virksomheders resultater over syv år viste det sig, at virksomheder, der ledes af kvinder, skaber et årligt afkast på 25 %. Dette er mere end dobbelt så meget som gennemsnittet på 11 % blandt virksomheder repræsenteret på MSCI World; et indeks som benchmarker afkast på egenkapital hos virksomheder. Undersøgelsen vakte international opmærksomhed i medier såsom Bloomberg, Washington Post og Los Angeles Times. Robert Næss, der står bag undersøgelsen, kalder da også resultatet for ”solidt”.

virksomheder, der ledes af kvinder, skaber et årligt afkast på 25 %

Det er ikke viden, vi mangler om den positive effekt, men handling og commitment. For vi har stadig et Nordisk Mysterium, når vi ser på de nordiske landes resultater i forhold til kønsbalancer i ledelse i årets rapport fra World Economic Forum.

De seneste 10 år har de nordiske lande taget forskellige initiativer til metoder og lovgivning for at øge diversiteten i ledelse og bestyrelser. Statistikken følger efter. Men med små skridt. Ifølge Nordisk Ministerråd har mindre end 5% af de 102 største nordiske virksomheder en kvindelig CEO og kun cirka en tredjedel af bestyrelsesmedlemmer i de største nordiske virksomheder er kvinder.

I Danmark vedtog Folketinget i år 2012 en lov for at fremskynde udviklingen af en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd i private og statslige virksomheders bestyrelser og ledelse. Stadigvæk har over en tredjedel af de børsnoterede selskaber i Danmark slet ingen kvinder i bestyrelsen. Dansk Industri noterer sig dog, at på de fire år siden loven trådte i kraft i 2013 er procenten af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de børsnoterede selskaber steget fra 10 til ca. 17 %.

Altså en lille, positiv udvikling, men langsom!

En enestående langsommelighed

Ifølge World Economic Forums nyeste estimat vil det tage 100 år at lukke kønsgabet overordnet og 217 år at opnå ligestilling på arbejdspladserne. Og med Danmarks 80. plads er der ingen grund til at bilde os ind, at det her ikke gælder os. I Danmark beregner ”Institut for Menneskerettigheder”, at det vil tage 129 år, inden vi har opnået en kønsbalance i ledende positioner i vores samfund.

Prøv at stoppe op og tage de prognoser ind. Kig dig selv i øjnene og beslut dig for, om du vil gøre noget ved det, eller du vil lade stå til. Og hvordan du vil forklare dit valg til de kommende generationer.

Hvis vi anser Nordeas analyser for at være retvisende, giver det altså minimum 129 år med et forretningspotentiale, der ikke bliver fuldt udfoldet. Hvis det var lagerstyring og ikke ligestilling, der potentielt kunne give mulighed for den slags positive udslag på bundlinjen, mon ikke det så ville komme med som fast punkt på dagsordenen. Er kønsbalancer ikke en lidt for stor forretnings-”hemmelighed” at sidde overhørig?

Er kønsbalancer ikke en lidt for stor forretnings-”hemmelighed” at sidde overhørig?

Samtidig med at vi accepterer en helt exceptionel langsommelighed, når det handler om at løse ligestillingsudfordringer, har vi vænnet os til at tale om eksponentielle udviklinger i vores organisationer. Den digitale udvikling, og særligt forretningskoncepter baseret på digitale koncepter og deleøkonomier, udvikler sig ikke i tidligere tiders lineære, sekventielle udviklingstrin. Men i stejle kurver og med en hastighed, vi stadig har svært ved helt at tage ind, oplever som overraskelsesangreb og kalder disruption.

Lad os skabe en eksponentiel ligestillingsudvikling

Et af de bedste midler mod at blive disruptet er at undgå ”Groupthink”, dvs. at undgå kun at omgås med mennesker, der har samme referencerammer og indsigter som dig selv. Kønsbalancer og mangfoldighed er et af midlerne mod at blive disruptet. Det er værd at huske.

Vi kan håbe, at træningen i at arbejde med så hastige forandringer, som vi ser digitalt i øjeblikket, kunne have en frugtbar virkning på, hvordan vi arbejder med ligestillingsudfordringerne. Vi har selv skabt de ubalancer, vi ser mellem kønnene i vores samfund. Så vi kan selvfølgelig også selv skabe et samfund, der ikke reproducerer skævhederne, men udbedrer dem. Så vi i stedet reelt opnår det, vi er så stolte af at tro, vi har; et ligestillet samfund.

Kønsbalancer og mangfoldighed er et af midlerne mod at blive disruptet. Det er værd at huske.

Robert Næss, der til daglig er manager for en aktieportefølje på 42 mia. US Dollar, tager sin viden fra Nordea undersøgelsen med i overvejelserne, når han foretager investeringer.

Det vil sige: forskerne ved det, interesseorganisationerne ved det, politikerne ved det, investorerne ved det, toplederne ved det. Alligevel viser den seneste rapport om ligestilling fra World Economic Forum altså, at Danmark endnu en gang ligger på en beskæmmende placering, hvad angår kvinder i ledelses- og magtpositioner. Nr. 80 ud af 144.

Efter at have studeret, arbejdet med, engageret mig i ligestilling over en lang årrække må jeg konstatere, at jeg stadig ikke er stødt på en gyldig grund til, at vi ikke lykkes. Vi har alle forudsætningerne. Vi har viden, folkeoplysning, samfundsmæssige strukturer, de lovmæssige rammer, de kompetente kvinder og en god business case. Vi kender tilstrækkeligt best practice på området. Der kan kun være én forklaring på, at vi ikke kommer i mål; viljen er der ikke.

Der kan kun være én forklaring på, at vi ikke kommer i mål; viljen er der ikke.

Vi ville simpelthen ikke. Det er den eneste reelle forklaring, vi kan give generationerne efter os. Medmindre vi snart for alvor tager arbejdstøjet på og skaber de nødvendige strategiske og operationelle interventioner.

Jeg kan kun udtrykke samme dybtfølte ønske som World Economic Forum gør i forordet til WEF Global Gender Gap rapporten 2017.

“Det er vores håb, at denne seneste udgave af rapporten vil tilskynde regeringer [verden over] til at accelerere ligestillingen, … virksomheder til at prioritere ligestilling som en moralsk og økonomisk bydende nødvendighed, … [og] hver eneste læser af denne rapport til at tilslutte sig denne indsats.”

Til World Economic Forums håb og opfordring kan jeg bare tilføje, at vi bestemt kan tåle at sætte farten eksponentielt højere op, når det handler om ligestilling i Danmark. Hvorfor ikke opstille en vision om at gå fra en 80. plads til top 5 over de næste 10 år?!

 

 

One response to “Uden vilje, ingen vej: Dansk tilbagegang i globalt ligestillingsindeks

  1. Nej, ligestilling kommer på samme måde som fx. demokrati og ytringsfrihed, ikke af sig selv. Der skal vedvarende arbejdes for det, vedvarende gøres en bevidst indsats for at sørge for, at de ændringer der er sket, ikke rulles tilbage igen. For det kan de blive. Og de vil blive det, når der er et øjebliks uopmærksomhed, et øjebliks dovenskab hvor ting tages for givet, et øjebliks tøven, hvor ingen vil rejse sig op og handle, simpelt hen fordi det er mere behageligt at blive siddende.

    At forandre noget i et samfund har altid krævet en aktiv indsats og en vilje til at sætte sig selv på spil. Når ingen vil gøre noget, så spiller musene på bordet, og det er det der sker nu. Det er lykkedes at skabe en illusion om, at der er ligestilling i det danske samfund – udmærket, for så er der ikke mere der skal gøres – flueben ved det. Så kan enhver vende tilbage til sit eget livsprojekt og behøver ikke kere sig om, hvad der sker omkring hende.

    Men arbejdet for kønnenes lige værdighed er dårligt nok begyndt. Og så længe det ikke kan siges højt, at det, der pågår i disse årtier er en magtkamp, så kan man informere og lovgive så meget man vil – det vil intet flytte.

    Når man bevæger sig omkring i erhvervslivet er det helt tydeligt, at det netop er vilje der mangler, og den mangler på alle niveauer, – det er et enormt spild der foregår, og virksomheder påføres store tab på grund af manglende vilje til, simpelt hen at lytte til og medinddrage mennesker, der ser tingene på en anden måde end man selv gør.

    Træningen i at arbejde med hastige forandringer er til at overse, det er flotte ord, men for mange virksomheders vedkommende uden reelt indhold. Som mangeårig free-lancer, der har arbejdet i dusinvis af virksomheder har jeg endnu til gode at opleve at se seriøst og vedvarende arbejde med denne “træning”.

    Ganske enkelt fordi det ikke anses for vigtigt, og fordi der ikke er synderlig meget vilje til at forandre noget væsentligt på dette parameter.

    Den manglende vilje handler ikke mindst om magt. Og om risikoen for at miste privilegier. Om den gene det vil medføre, at der pludselig kommer kvinder med i spillet, kvinder som undrer sig. Undrer sig over, hvordan tingene er arrangeret og tilrettelagt. Kvinder som ikke kender koderne og de uskrevne regler om at fremstille alt så kompliceret som muligt, for på den måde at holde de fleste udenfor. Der vil blive mænd der kommer til at stå til regnskab, hvis der pludselig kommer “udenforstående” og blander sig. Der vil blive mænd som ikke længere kan regne med at andre (mænd) holder hånden under dem, men som pludselig bliver nødt til at have en faglighed og en skarphed med sig som kvinder af indlysende grunde har.

    Når viljen mangler er det fordi dem der sidder på magten, skal matche kvinder, der – fordi de er vant til at blive kritiseret/latterliggjort/hånet/nedgjort – har arbejdet sig godt og grundigt gennem deres stof, før de siger noget. De er ganske enkelt kompetente, de færreste af dem åbner munden, hvis de ikke har arbejdet en del mere med deres stof end en mand vanligvis behøver gøre for at blive taget seriøst.

    Viljen mangler, fordi mandekønnet udmærket har lugtet lunten – det vil komme for en dag, hvor lidt det har været nødvendigt at kunne, når blot kønnet var rigtigt. Og hvem har lyst til at blive klædt af på den baggrund?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *