Fædreorlov gi’r øget sundhed og bedre samfundøkonomi

Swedish Dads

Foto: Johan Bävman, fra billedserien Swedish Dads

 

Kære mænd, hvis I gerne vil leve længere, have gladere børn og udvikle jeres personlige kompetencer, så tag en længere forældreorlov, og del ansvaret omkring børn og familie med jeres partnere. På den lange bane vil det også give jer en bedre familieøkonomi. What’s not to like?

Torsdag den 12. april var der høring på Christiansborg om “Barselsorloven, kulturen og dens udmøntning i praksis”.

Ovenstående konklusioner er dels taget fra høringen og dels fra ny forskning, primært fra Sverige, hvor resultaterne har vist at; “… øget ligestilling og udnyttelsen af ’far-dage’ har indvirket positivt på mænds levetid og sundhed”. Ifølge Maria Danielsson fra den svenske Socialstyrelsen opfattes diskrepansen mellem mænds og kvinders forventede levealder oftest som en ”naturlig” forskel, der knytter sig til det biologiske køn. Det er dog ikke nødvendigvis tilfældet, siger hun, og påpeger, at vi er nødt til at problematisere den fremherskende maskulinitet, som er årsagen til mænds overdødelighed. En undersøgelse lavet af Anne Månsdotter, som forsker i folkesundhedsvidenskab, viser en negativ korrelation mellem længden af mænds fædreorlov og deres risiko for at dø i utide. Den øgede ansvarlighed og delagtighed i familielivet gør mænd mindre sårbare for de typiske helbreds-faldgruber der er for deres køn.

Og heldigvis tyder alt da også på, at mændene gerne vil tage mere forældreorlov. Selvom der er store sektorielle forskelle, på hvor meget orlov danske mænd tager, så siger 21 procent af fædre der har afsluttet deres barsel, at de gerne ville have taget mere. Faktisk, som tidligere nævnt i denne blog, ønsker 75 procent af danske mænd og hele 82 procent af danske kvinder, at mændene kunne holde længere barsel. Og det er ikke så underligt, for ifølge de tal der blev fremlagt af LO på høringen tager 36 procent af danske mænd slet ingen barsel. Yderligere 36 procent holder kun mellem en og 14 dages barsel, hvilket altså betyder, at kun 28 procent af danske fædre holder orlov længere end de to uger som pt er øremærket faren/medforældren.

Fra et økonomisk synspunkt er det også interessant at kigge på effekten af mænds fædreorlov. Udover at mænd der tager barsel ser ud til at leve længere og være sundere generelt, så tyder en undersøgelse fra 2015 på, at både samfundsøkonomien (uddybet i mit indlæg fra oktober 2015) og familiens egen økonomi vokser i takt med at mænd tager længere orlov. I Danmark er Rockwoolfonden i en større analyse nået frem til at en husstandsindkomst stiger med op til 14.000,- årligt, hvis far tager bare én uges ekstra orlov. Især mødrenes indkomst stiger, mens fædrenes indkomst overordnet set ikke lider. Tværtimod øges den faktisk også en lille smule i visse tilfælde.

børn, der vokser op i familier, hvor begge forældre er dybt involverede og tager ansvar for dem i deres opvækst, [får] “dobbelt op på muligheder”

Sundhed og økonomi vejer tungt, men allervigtigst er selvfølgelig hvad det gør ved dem det hele handler om; børnene. Ifølge den danske mandeforsker og psykolog Svend Aage Madsen får børn, der vokser op i familier, hvor begge forældre er dybt involverede og tager ansvar for dem i deres opvækst, “dobbelt op på muligheder”, fordi begge deres forældre bliver rollemodeller for omsorg. På den måde bidrager mænds barsels- og forældreorlov til at udviske begrænsningerne for, hvad kønnene ”kan”. Det giver børnene flere muligheder for selv at definere deres liv.

Svend Aage Madsen har dog en vigtig pointe; hvor de allerfleste kvinder har fået ”moderrollen” overleveret fra deres egen mor, så kan fædrene ikke på samme måde spejle sig i deres opvækst. Det betyder, at de skal søge deres viden et andet sted, og det er derfor vigtigt, at vi investerer i at støtte fædrene i at tilbringe endnu mere tid med deres børn, siger han.

Virksomhedernes del af ansvaret

Ligestillingsminister Karen Elleman understregede netop også på høringen med henvisning til ministeriets seneste kampagne, “Barselsorlov – tag det som en mand”, vigtigheden af at fremhæve de gode rollemodeller, og skubbe på kulturen i de virksomheder og organisationer, hvor det stadig ikke er kutume med forældreorlov for mænd.

Ifølge LO’s egne undersøgelser, peger både mænd og kvinder på, at den langt overvejende forhindring for øget barsels-/forældreorlov er økonomi, hvis man ikke/eller kun delvist er sikret løn under orlov. Dernæst kommer arbejdsgivernes manglende opbakning til fædre på orlov. Og endelig lovgivningen; nemlig at fædre/medforældre kun er sikret de 14 dages barsel, som er øremærket.

Hos LEGO bliver vordende forældre inviteret til møder for at skræddersy den bedste ordning for familien. Hos Deloitte arbejder man internationalt og også i DK med konceptet “Happy Parents”

Som virksomhed er det derfor vigtigt, at vi gør vores del til at bidrage til denne investering. Vi har ansvar for at skabe en virksomhedskultur, hvor mændene opfordres til at tage lang orlov, og skabe de nødvendige balancer mellem arbejds- og familieansvar. Hos LEGO bliver vordende forældre inviteret til møder for at skræddersy den bedste ordning for familien. Hos Deloitte arbejder man internationalt og også i DK med konceptet “Happy Parents” med møder før, under og efter forældreorlov, for at finde løsninger og sikre at medarbejderen trives i det nye liv i krydsfeltet mellem arbejde og familieliv.

Og fleksibiliteten var også en af de vigtige pointer fra Parental Leave Forum, en samling eksperter med hver deres professionelle indgangsvinkel til barselstiden, der stod for høringen i samarbejde med vært Yildiz Akdogan MF (S). Deres undersøgelser blandt nybagte og vordende forældre viste et stort ønske om mere fleksibilitet, fx dét at kunne strække orlovsperioden på måder der passede den enkelte bedre end det er tilfældet i dag.

Sideløbende med rammevilkårene, som vi kun delvist har indflydelse på, er det vigtigt, at vi som virksomheder aktivt profilerer gode mandlige rollemodeller, for at påvirke kulturen både internt og eksternt. Og at vi profilerer alle goderne ved at tage fuldt ansvar for og del i ens børns liv fra de er helt små. For to år siden skrev jeg i mit indlæg om barselsorlov Foregangsvirksomheder forsøger at bakke op omkring kvinderne og anerkende den vigtige udviklingsrejse, det er at få børn. I 2004 indførte det globale marketings-firma prophet en virksomhedspolitik, hvor et barselsforløb i forhold til karriere blev sat lig en MBA fra et af eliteuniversiteterne.” I tråd med det, blev der på høringen i torsdags fremlagt resultaterne af et studie fra Yale University School of Medicine, der indikerede hvordan eksempelvis empati, mæglings- og forhandlingskompetencer og dømmekraft bliver forbedret og udviklet for mødre på barsel.

med et helhedsorienteret og livscyklus perspektiv på talent management, så giver det rigtigt god mening at investere i fædreorlov

Lad os nu værdsætte barsels- og forældreorlov for den udvikling det giver af vores medarbejdere. Og med et helhedsorienteret og livscyklus perspektiv på talent management, så giver det rigtigt god mening at investere i fædreorlov og fleksible arbejdsvilkår der passer til småbørnsforældre; mænd udvikler nye kompetencer, vi udligner forskellene mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen og får derved adgang til den fulde talentmasse. Vi bliver en attraktiv arbejdsplads der kan tiltrække de nye talenter. De yngre generationer er nemlig kendetegnet ved at de både vil være gode mødre/gode fædre, og være ambitiøse på arbejdet.

Plads til livet

Høringen var præget af stort engagement og hyggelig baby-larm, sammen med politisk og organisatorisk velvilje til at forbedre vilkårene for barsels- og forældreorlov i Danmark, for alles bedste. Og det er tiltrængt. For som jeg også skrev for to år siden, så halter Danmark langt efter resten af Norden. Det gør vi stadigvæk. Og der er ingen vej udenom, at der skal både en forlængelse af den samlede orlov, og en ligestilling af kønnene til før det rykker i den rigtige retning.

Ligestillingsminister, Karen Elleman nævnte på høringen, at ministeriet er ved at udarbejde en større undersøgelse af den danske barsels- og forældreorlovssituation. Jeg håber, de tager de større perspektiver med, og en helhedspræget tænkning omkring hvilke overbevisende samfundsøkonomiske fordele der er ved at skabe og sikre generøse barsels- og forældreorlovsvilkår for både mødre og fædre. Det kunne være rigtig interessant at få analyseret på.

Vi bidrager i gennemsnit i ca. 40 år til arbejdsmarkedet. Vi er nogen af dem i Europa, der bruger flest år på at arbejde. Vi får i gennemsnit 1.8 barn. De måneders fravær, dét giver fra det store arbejdsmarkeds tidsregnskab, er jo praktisk talt ingenting. Det er så lille en tidsmæssig investering i løbet af et liv og arbejdsliv. Men for et nyfødt barn, vores forældreroller og familiekultur er det en fundamentalt vigtig tid.

Vi har slet ikke råd til ikke snart at komme op på linje med eksempelvis Sverige. Det er et fælles ansvar: Vi må give plads til livet.

 

3 responses to “Fædreorlov gi’r øget sundhed og bedre samfundøkonomi

  1. Det er på tide at vi løfter næsen op af mørkets muld og ser de store sammenhænge. En investering i børnene er en investering i fremtiden og profitten kommer tifold retur, når vi sammen skaber hele og rummelige mennesker.

    Selvfølgelig udvikler børn sig bedst, når der er øget nærvær fra voksne. Dette har hjerneforskning længe understøttet og her ud over er bonus øget livskvalitet for både forældre og barn, når der opbygges stærke bånd.

  2. Det er fantastisk i de familier, hvor forældrene ønsker at blive ligestillet om børnene, at dette kan lade sig gøre.

    Men er man i krig, kan en kravet om barsel bruges som våben af en far, som hidtil ikke har udvist engagement, men ønsker at kontrollere sin ekspartner. Hvad skal en voldsramt kvinde gøre, hvis den tidligere voldsmand vil have ret til øremærket barselsorlov? Vi forudsætter, at han, som de fleste gerningsmænd i partnervoldssager, ikke er dømt.

  3. Hvis kvinden skal være økonomisk uafhængig i forbindelse med at hun føder børn, bør hun som lønmodtager have sin egen indtægt i alle de måneder, hun har brug for både før og efter fødslen uanset at hun ikke er på arbejde.

    I modsat fald er det diskrimination af hende, fordi hun er kvinde og mor.

    I hvilken grad staten, arbejdsgiveren eller en barselsfond skal betale, er ikke afgørende. Det vigtige er, at kvinden ikke lider nogen økonomisk skade, når hun holder den barselsorlov, som er tidssvarende i et videnssamfund, hvor det ikke er ligegyldigt, om børn får den rette omsorg, som udvikler dem bedst muligt fysisk og mentalt.

    De, som vil øremærke orlov til mænd, modarbejder kvinders ligestilling, selv om de selv påstår det modsatte. Det er den gamle ideologi om at pengene ligger bedst i fars lomme, som går igen.

    Lad der være mulighed for fuld løn i alle 32 uger af forældreorloven og lad forældrene fordele ugerne, som de vil.

    Kvinder vil nok gennemsnitligt tage flere uger end mændene, når valget er frit. Men det behøver ikke at være dårligt hverken for ligestillingen eller for samfundsøkonomien.

    Man er forældre hele livet. Derfor kan den far, som ikke fik holdt så meget orlov, altid finde andre tidspunkter, hvor barnet prioriteres.

    Og den mor, som mistede nogle måneder mens familien havde hendes fulde opmærksomhed, kan nok også prioritere arbejdslivet bedre, når hendes krop og sjæl er klar igen og barnet har fået sine basale behov for tryghed og tilknytning opfyldt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *